National strategi for Personlig Medicin

National strategi for Personlig Medicin betegner en sundhedspolitisk handlingsplan, udarbejdet i regi af regeringen og Danske Regioner. Handlingsplanen sætter fokus på integreringen af gen-relateret forskning i den almindelige kliniske praksis, og i sammenhængen forståes 'personlig medicin' også navnlig som det at ordinere eller dosere et lægemiddel ud fra patientens genetiske baggrund.

En persons gener kan indikere hvor hurtigt et medikament optages i cellerne eller nedbrydes i leveren, og yderligere kan en bestemt gensekvens indikere hvordan en given sygdom kommer til udtryk. Ideelt set tilstræbes så en behandling baseret på data fra en genbank samt analyse af den enkelte persons genom.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search